DIY - Hjemmelavet ansigtscreme
- pernilleenybo
- 29. nov. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 17. dec. 2024

Jeg har kastet mig ud i noget nyt. Det krævede lidt tilløb for jeg syntes det lød weird at smøre fedt i mit ansigt. Men efter at se virkelig gode resultater på meget tør og irriteret hud (som jeg har mellem mine øjenbryn) har jeg nu lavet en hel bøtte ansigtscreme baseret på flomme - eller tallow på engelsk.
Tallow har været hypet længe iblandt alle os der elsker naturlige produkter både indvortes og udvortes. På dansk kaldes det flomme og det er fedtet man skærer fra nyrerne på en ko. Det er super lækkert at lave mad med. OG man kan så også bruge det på huden.
Tallow, eller flomme, har været helt forbudt i årtier. Det har været anset som ekstremt usundt at indtage fordi det er mættet fedt. Det viser sig dog at være langt fra rigtigt. Mange mener det er decideret sundt. Det er smækfyldt af vitaminer og indeholder også umættet fedt. Det er godt for hjertet, en god og stabil kilde til energi, regulerer hormonerne, og booster optagelsen af vitaminer.
Desuden er tallow eller flomme virkelig godt for huden. Det virker anti-inflammatorisk, fugtgivende og helende på huden.
Jeg selv bruger min hjemmelavede flomme-creme i mit ansigt og mit psoriasis responderer super på det. Eksem og akne skulle det også være godt for.
Men måske jeg skal finde på et andet navn - flomme-creme lyder ikke super luksuriøst. Men det er hvad det er og jeg elsker bare når jeg selv kan lave mine produkter for så ved jeg nøjagtig hvad de indeholder. Og så er det super billigt.
Her er hvad jeg gjorde:
I en lille kasserolle har jeg varmet flomme fedt (som jeg lavede for noget tid siden) med en flydende olieblanding (som jeg havde og som indeholder bl.a aprikoskerneolie, jojobaolie, arganolie m.fl.) og nogle rene, essentielle olier.
Jeg har brugt ca. 2 spsk flomme og 2 tsk flydende olie.

Jeg har tilsat to dråber frankincense, to dråber geranium og tre dråber rosmarin. Det har jeg gjort for at det dufter lækkert og fordi de olier har en række positive egenskaber min hud drager fordel af. Bl.a. lindrer de irriteret hud, blødgør og udligner fine linjer i huden og virker opstrammende. Fordele jeg gerne tager med.

Jeg har brugt to beholdere jeg allerede havde fra andre ting. De var alligevel tomme. Det giver god mening at bruge det man har, for man kan nemt købe sig fattig i små bøtter og fine beholdere. Det vil jeg gerne undgå.
Når det er smeltet -ved meget lav varme - hældes det i små bøtter og sættes i køleskabet.
Her inde hærder det og derefter er det klar til brug. Det kan stå på dit badeværelse og vil (normalt) ikke blive flydende igen.

Opskriften igen:
Flomme (eller tallow) 2 spsk
Jojoba (eller hvad du foretrækker) olie 2 tsk
Essentiel olie (jeg har brugt frankincense, rosmarin og geranium) 7 dråber
Smeltes i lille kasserolle ved lav varme
Hældes på bøtter/glas
På køl
Klar!
Lad mig endelig vide hvordan det går dig i kommentarerne her under ☺️
(Opskriften på at lave flomme er lige på trapperne)
Comments